"dagens by 16-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Hammel
Hammel er en by i Østjylland med 6.906 indbyggere (2014), beliggende 26 km nordvest for Aarhus, 44 km sydøst for Viborg, 16 km sydvest for Hadsten og 15 km vest for Hinnerup, der er kommunesæde i Favrskov Kommune, som Hammel hører til.
Hammels historie har været præget af det nærliggende grevskab Frijsenborg 2 km øst for byen. Så sent som i 1860 var Hammel ikke væsentligt større eller anderledes end de andre sogne i området. Men i 1837 var Hammel blevet tingsted for Frijsenborg-Favrskov Birk. Det satte gang i udviklingen, og senere fulgte apotek i 1842, gæstgivergård i 1851, posthus i 1864,sparekasse i 1866, teknisk skole i 1882, privat realskole i 1883, forsamlingsbygning, senere hotel i 1886, telefoncentral i 1892, amtssygehus i 1893-94, mejeri i 1900 og bank i 1905.
Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Den mest grundlæggende af alle principper om bøn er dette: Bønnens kraft hviler ene og alene på den sejr, som Herren Jesus Kristus vandt ved sin død og opstandelse. Hver gang fjenden står os imod i en konkret situation, så ved vi, at sejren i sidste ende altid vil komme ved vores tro på den sejr, Jesus allerede har vundet.
frit efter Doris M. Ruscoe