E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
28 Feb 2013 00:58

Fra Raptureready.com/ 
Af Jim Fletcher. 

Ud fra et verdsligt synspunkt ville det formentlig være et mysterium, hvorfor Israel altid er i nyhederne. Det er en lille nation, der er på samme størrelse som staten New Jersey, og den har ingen store naturressourcer. 

Israel er vigtig, men kun fordi Gud gav Israel løfter, som vil blive opfyldt. En af Bibelens største forudsigelser om Israel er allerede indtruffet. I 1948 blev Israel genfødt som nation. Genfødselen af den Jødiske stat burde have sat enhver tvivl til side, om at Gud havde opgivet Sin øjesten. 

"Derpå sagde han til mig: »Menneske, disse ben er hele Israels folk; de siger: ›Vore ben er indtørrede, vort håb er slukket, det er ude med os! Derfor skal du profetere og sige til dem: Dette siger Gud Herren: Mit folk, jeg åbner jeres grave og fører jer op af dem for at bringe jer til Israels land. Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg åbner jeres grave, mit folk, og fører jer op af dem. Jeg giver jer min ånd, så I bliver levende, og jeg lader jer bo i jeres land. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Jeg har talt, og jeg vil gøre det, siger Herren.«" (Ezek 37:11-14). 

"Frygt ikke, for jeg er med dig. Fra østen bringer jeg dine børn, fra vesten samler jeg dig; jeg siger til norden: Giv mig dem! og til syden: Hold dem ikke tilbage! Bring mine sønner fra det fjerne og mine døtre fra jordens ende." (Esaj 43:5-6). 

"På den dag løfter Herren atter sin hånd for at genvinde den rest af sit folk, der er tilbage i Assyrien og Egypten, Patros, Nubien og Elam, Sinear, Hamat og havets fjerne øer. Han rejser et banner for folkene, han samler Israels fordrevne og bringer Judas spredte tilbage fra de fire verdenshjørner." (Esaj 11:11-12). 

Det, der gør Israel vigtig i Endetids-profetierne, er de mange Skrifter, der angiver, at Israel vil være den vigtigste ramme for de centrale Trængsels-begivenheder. 

"På den dag gør jeg Jerusalem til en tung sten for alle folkene; de, der forsøger at løfte den, vil rive sig til blods. Så samles alle jordens folk mod byen." (Zak. 12:3). 

"Når de har fuldført deres vidnesbyrd, skal dyret, der stiger op af afgrunden, føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe dem. Og deres lig skal ligge på gaden i den store by, hvis åndelige navn er Sodoma og Egypten, og hvor deres herre blev korsfæstet." (Åb 11:7-8). 

"Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund - den, der læser dette, skal mærke sig det! - da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene." (Matt 24:15-16).

Emner
Israel
"dagens by 11-apr-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Svogerslev

Svogerslev er en by på Østsjælland med 4.320 indbyggere (2014), beliggende i Svogerslev Sogn ca. 5 kilometer vest for Roskilde. Byen ligger i Roskilde Kommune og tilhører Region Sjælland.

Navnet Svogerslev betyder vist nok "Suauers Levn" og henviser til et område, der har tilhørt en storbonde ved navn Suauer. Forklaringen på oprindelsen er første gang nævnt i 1257.

Svogerslev består primært af villaer med haver, men har også en ældre landsbykerne situeret omkring et gadekær. Enkelte hovedbygninger fra tidligere gårde er også stadig at finde i byen. Der er også enkelte tætte lave boligbebyggelser i byen. Erhvervet består af mindre produktionsvirksomhed og detailhandel.

Erhvervslivet i byen er centreret omkring byens østlige del med en Netto, tankstation og en kiosk som er der det meste foregår i byen. Der er et butikscenter, hvori der bl.a. er en bager, en Eurospar, et pizzeria, en bodega og en frisør. På hovedgaden overfor centret ligger også Svogerslev Kro, der er en landevejskro anlagt i 1600-tallet. Kroen fik status som Kongelig Privilegeret Post Kro i 1727, hvor postvognen til Hornsherred kom fra Roskilde og gjorde holdt her for at hvile sig samt skifte heste.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
I en lille by i Maine var der åndelig set ret dødt for nogle år siden. Kirkerne udrettede ikke noget. Men der kom nogle få gudfrygtige mænd i kirkerne, og disse mænd sagde til hinanden: "Her er vi, ulærde lægmænd, men der skal gøres noget for vores by. Lad os danne en bønnegruppe, hvor vi alle fokuserer vores bønner på den samme person. Hvem skal det være?" De valgte en af de mest hårdhjertede mænd i byen, en forstokket dranker, og de rettede alle deres bønner mod ham. Efter blot en uge var han blevet frelst. Så udvalgte de en anden mand, og han blev også snart omvendt. Sådan blev de ved i et år, og da var to eller tre hundrede mennesker kommet til tro, og ilden fra deres bønner havde nu spredt sig til et større område.
R. A. Torrey