E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:19
Emner
Jesus Kristus

Jesus, var både Gud og menneske!

Fil 2,5-11

v5 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
v6 han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud,
v7 men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske,
v8 ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.
v9 Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne,
v10 for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden,
v11 og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.

1Pet 2,21

Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor:

1Joh 2,6

Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.

Joh 5,19

Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen.

Matt 9,6

Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder" - da siger han til den lamme: "Rejs dig, tag din seng og gå hjem!"

Luk 5,24

Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder" - sagde han til den lamme: "Jeg siger dig, rejs dig, tag din seng og gå hjem!"

Joh 10,14

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,

1Mos 18,1-2

v1 Engang viste Herren sig ved Mamres Ege for Abraham, mens han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen.
v2 Han så op og fik øje på tre mænd, som stod der, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen og kastede sig til jorden for dem.

Es 53,3

Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget.  

      

"dagens by 11-apr-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Svogerslev

Svogerslev er en by på Østsjælland med 4.320 indbyggere (2014), beliggende i Svogerslev Sogn ca. 5 kilometer vest for Roskilde. Byen ligger i Roskilde Kommune og tilhører Region Sjælland.

Navnet Svogerslev betyder vist nok "Suauers Levn" og henviser til et område, der har tilhørt en storbonde ved navn Suauer. Forklaringen på oprindelsen er første gang nævnt i 1257.

Svogerslev består primært af villaer med haver, men har også en ældre landsbykerne situeret omkring et gadekær. Enkelte hovedbygninger fra tidligere gårde er også stadig at finde i byen. Der er også enkelte tætte lave boligbebyggelser i byen. Erhvervet består af mindre produktionsvirksomhed og detailhandel.

Erhvervslivet i byen er centreret omkring byens østlige del med en Netto, tankstation og en kiosk som er der det meste foregår i byen. Der er et butikscenter, hvori der bl.a. er en bager, en Eurospar, et pizzeria, en bodega og en frisør. På hovedgaden overfor centret ligger også Svogerslev Kro, der er en landevejskro anlagt i 1600-tallet. Kroen fik status som Kongelig Privilegeret Post Kro i 1727, hvor postvognen til Hornsherred kom fra Roskilde og gjorde holdt her for at hvile sig samt skifte heste.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden ...“
Paulus (Kol 3,12-13)