Fra Frontpagemag.com/ 22. august 2012. Sverige, længe kendt som et tilflugtssted for Amerikanske modstandere af indkaldelse, Chilenske dissidenter og andre landflygtige, er blevet et af de mest anti-Semitiske lande i verden.
Flere hundrede kippah-iførte Jøder og ikke-Jøder marcherede i Sverige som et tegn på solidaritet med Malmøs Jøder. Malmø, Sveriges tredjestørste by, hovedstaden i den velstående provins Skåne, har 270,000 indbyggere. Men byen har en befolkning, der består af næsten 40 procent udlændinge - og Jøderne forlader byen på grund af angreb og chikane. I 1990 levede 2,000 Jøder i Malmø, nu er der færre end 700.
Tidligere på året blev en rabbiner fra Malmø overfaldet. I 2010 sagde Malmøs borgmester, Ilmar Reepalu, at en gruppe Jøder, der blev angrebet af lokale Muslimer under en fredelig protest til støtte for Israel, medførte angreb på dem selv for ikke at distancere sig fra Israel og Zionismen.
Tag et kig på Skandinavien, siger de lokale: Vi har udryddet krige, nationalisme og religion; vi fører ikke krig, vi forhandler, vi er det moralske kontinent, og vi ønsker alle at gøre verden til et bedre sted. Men anti-Zionismen spreder sig som en virus i hele Nordeuropa. Sverige er blevet "et center for anti-Semitisme," fortalte formanden for Den Europæisk/Jødiske Kongres, Moshe Kantor, sidste vinter.
Sverige er det ultra-Sekulariserede, ultra-Liberale og anti-Nationalistisk signallys (Danskerne er afskyede der som "chauvinister") og stolt af sin "mangel på fordomme". Sverige håndterede sin Sovjetiske nabo med fløjlshandsker, og det er det land, som
"The Guardian" beskrev som "den største succes, verden har kendt." Men anti-Semitisme og anti-Zionisme er den mørke side af "folkhemmet", som på Svenske betyder "huset for alle mennesker." Det er den multikulturelle ideologi, hvorpå Stockholm har opbygget sin model for integration.
Sverige er et land, der ynder at kalde sig selv en "moralsk supermagt", og hvor velfærdsstaten betaler for udstyr til kvinder, der beslutter at skifte køn. Men Jøderne har ingen fremtid der.
Sverige rangerer ikke blot blandt verdens rigeste lande, men er også verdens mest overdådige velfærdsstat.
Landet giftede sig med solidaritet for velstand. Men i forstæderne til de største byer er der nu "intifada mod politiet." Den Svenske avis
"Aftonbladet" har endda foreslået, at Israelske soldater får transplanteret organer fra døde Palæstinensere. Og det Svenske parlament drøftede, hvordan man regulerer den Jødiske omskæring - den første begrænsning af ritualet i Europa siden Nazitiden. Det er det samme liberale Svenske parlament, der ikke har nogen moralske problemer med at fremme racehygiejne - sterilisation af handicappede.
Norge er ikke bedre. Under Anden Verdenskrig forbød de Tyske universiteter berømte Jødiske intellektuelle som TW Adorno og Albert Einstein. Sidste år afviste tre universiteter i Norge den Jødiske advokat og forfatter,
Alan Dershowitz , der havde tilbudt gratis foredrag om Israel og folkeretten. Jøderne i Norge udgør blot 0,003 procent af den samlede befolkning, men Oslo er et bolværk af anti-Semitisme og Israel-bagvaskelse.
Norge er et paradis for politisk korrekthed, multikulturalisme og anti-krigs følelser. Det er det land, der ifølge
Global Peace Index topper listen over de mest "fredelige" steder i verden. Oslo er et stiftende medlem af FN og den første FN-generalsekretær, Trygve Lie, var Norsk. Den hallucinatoriske Oslo-aftale, hvor de Palæstinensiske terrorister fik pistoler og jord, spirede i det fjerne alfeeventyr, Oslo. FN placerede Norge i toppen med hensyn til kvinders rettigheder, og Nordmændene kan lide at gøre deres indflydelse gældende gennem international aktivisme, baseret på en kollektiv vision om det globalt gode samfund.
Men sidste år frasolgte Norges statslige investeringsfond (der administrerer olieindtægter) det Israelske selskab
Elbit , fordi det har arbejdet på det Israelske hegn, der blokerer for selvmordsbombere. Forfatteren af det globale litterære fænomen "Sofies Verden", nationalhelten Jostein Gaarder, ønskede Israels forsvinden.
Anti-Semitiske tegninger optræder i mainstream aviserne. I Norges største avis,
"Dagbladet", dukkede den tidligere Israelske premierminister, Ehud Olmert, op, som leder af en Nazistisk dødslejr. For nylig blev en anden tegning udgivet af
"Dagbladet". Tegneren, Finn Graff, afbildede Palæstinensiske fanger, der bliver frigivet for Gilad Shalit til et andet "fængsel" - Gaza, og havde indsat Buchenwald-signaturen:
"Jedem das Seine" (til hver, hvad han fortjener).
Hvordan er det muligt, at et land, der kalder sig selv en "freds-nation" - Ibsen, Munch, Nobel og Grieg's land - bliver fristed for anti-Israelsk had? Norge, med det smukke landskab, blond-hvide scenario og et af de rigeste lande i verden per indbygger, erklærede krig mod Zionismen. Det rolige, liberale, fredselskende land med storslået natur, velfærdsstat og smørebrødsbord, rangerer i toppen af nationer med hensyn til antallet af trykte bøger per indbygger, og er dedikeret til at fremme demokratiet, reagere på klimaændringerne og beskytte menneskerettighederne, men ikke menneskerettighederne for de Israelske borgere.
I Skandinavien dæmoniserer liberale anti-Semitter Jødiske nationalister, Jødiske bosættere og Jødiske soldater i stedet for Jødiske ågerkarle, Jødiske kapitalister og Jødiske kommunister. Hvis anti-Semitter var ukultiverede og muskuløse i fortiden, er de prangende og pubertetsagtige i Skandinavien.
Skandinaviens anti-Semitter er denationaliserede og sekulariserede. De ønsker, at menneskeheden "bortkaster åget fra nationale fordomme" (Rousseau). De angiver Zionismen som årsag til anti-Semitisme, ikke som en reaktion på den. De ser bombningen af synagoger i Stockholm og Oslo som gengældelse for et angreb i Gaza.
De spiller "Hitler-kortet." De kalder Israelerne Nazister. De ser den Jødiske stat som beslaglæggere af et Lebensraum for sig selv. De skildrer ikke Jøderne så griske eller uærlige som i fortiden, men som militante eksklusivister.
Deres verdenssyn, der nærer anti-Israel hadet, er kollektivistisk, internationalistisk, universalistisk med syn for den tredje verden. De ser "Islamofobi" som den værste racisme, mens Jødedommen tiltrækker deres arrogante kritik som vilde, fanatiske og glubske. De er ateister, men de er klar til at alliere sig med teokrater af alle slags.
Deres falske, progressive tolerance degenererer i hånlig foragt, når den beskæftiger sig med Israel. Deres kosmopolitisme dyrker fantasien om en eller anden måde at fjerne Israel og dets folk på. De begejstres ved konspiratoriske fantasier, blodige æreskrænkelser og Holocaust-perversioner. Ligesom Irans Ahmadinejad ønsker de at slette Israel fra landkortet - med deres blæk og papir.
Source:
https://frontpagemag.com/2012/giulio-meotti/scandinavia-the-liberal-anti-semitic-sanctuary/ ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Se video med
Alan Dershowitz her:
https://ivarfjeld.wordpress.com/2012/10/09/norway-and-oslo-accord-the-reason-for-failure/