E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
02 Mar 2013 19:09
Forfatter
John MacArthur

Hvornår bør man forlade sin kirke?

Fra  Gracetoyou.org
Af John MacArthur.
Udskriv som pdf-fil r  

At forlade en kirke bør der aldrig tages let på. Der er for mange mennesker, der dropper en kirke af uvæsentlige grunde.

Forkærlighed for enkelt-emner og uenighed herom er aldrig en god grund til at melde sig ud af en sund, bibeltro kirke. De kristne bliver formanet til at respektere, efterkomme og adlyde de, som Gud har placeret i lederstillinger i deres kirke (Hebr.13:7 og 17).

Imidlertid er der tider, hvor det bliver nødvendigt at forlade en kirke for sin egen samvittigheds skyld, eller af pligt til at lyde Gud mere end mennesker. Sådanne omstændigheder vil typisk indbefatte følgende:

1. Hvis vranglære angående en fundamental sandhed bliver lært fra talerstolen (Gal.1:7-9).

2. Hvis lederne af kirken tolererer alvorlig vildfarende lære fra nogen, som er blevet givet lære-autoritet i fællesskabet (Rom.16:17).

3. Hvis kirken er karakteriseret ved en tankeløs tilsidesættelse af Skriften, så som vægring ved at tugte mennesker, der synder åbenlyst (1. Kor.5:1-7).

4. Hvis et ugudeligt liv tolereres i kirken (1. Kor.5:9-11).

5. Hvis denne kirke er alvorligt ude af trit med det bibelske mønster for Kirken (2. Thess. 3:6 og 14).

6. Hvis kirken er mærket af groft hykleri, som låner røst til bibelsk kristendom, men nægter at anerkende dens sande kraft (2. Tim. 3:5).

Dette antyder ikke, at det er de eneste omstændigheder, under hvilke folk har lov til at forlade en kirke. Der er bestemt ikke noget galt i at flytte sit medlemskab ene og alene fordi, en anden kirke tilbyder en bedre forkyndelse eller større muligheder for vækst og tjeneste.

Men de, der flytter deres medlemskab af sådanne grunde, bør tage enormt vare på ikke at så splid i den kirke, de forlader. Og en sådan bevægelse bør foretages med måde. Medlemskab i en kirke er en binding, som bør tages alvorligt.
Source  here.
---------------------
Der tages forbehold for forskellene imellem amerikansk og dansk kirke- og menighedsstruktur (tilf. red.)
---------------------
Oversæt. Lis J.
---------------------
© 1969-2009. Grace to You. All rights reserved.
Emner
Ny-testamentlige menigheder
"dagens by 16-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Hammel

09-10-06-e2-Hammel (Favrskov).JPGHammel er en by i Østjylland med 6.906 indbyggere (2014), beliggende 26 km nordvest for Aarhus, 44 km sydøst for Viborg, 16 km sydvest for Hadsten og 15 km vest for Hinnerup, der er kommunesæde i Favrskov Kommune, som Hammel hører til.

Hammels historie har været præget af det nærliggende grevskab Frijsenborg 2 km øst for byen. Så sent som i 1860 var Hammel ikke væsentligt større eller anderledes end de andre sogne i området. Men i 1837 var Hammel blevet tingsted for Frijsenborg-Favrskov Birk. Det satte gang i udviklingen, og senere fulgte apotek i 1842, gæstgivergård i 1851, posthus i 1864,sparekasse i 1866, teknisk skole i 1882, privat realskole i 1883, forsamlingsbygning, senere hotel i 1886, telefoncentral i 1892, amtssygehus i 1893-94, mejeri i 1900 og bank i 1905.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Før vi virkelig kan bede: “Herre, komme dit rige!", må vi være klar til at sige farvel til vore egne riger.
frit efter Alan Redpath